Maalin maalmaha ka mid ah, Bakayle ayaa socday wabiga qarkiisa.
En dag gik Kanin en tur langs floden.
Jeerta na waa ay joogtay, ayadoo u socoto damaashaad iyo cunnida xoogaa caws fiican oo cagaaran.
Flodhest var der også. Hun gik en tur og spiste noget dejligt, grønt græs.
Jeerta ma aysan arkayn bakaylaha in uu joogo meeshaas waxayna si kama ah ayey ugu istaagtay cagti bakaylaha. Bakaylihii wuxuu bilaabay inuu ku qayliyo jeerta, “Adiga Jeer! Miyaadan arag in aad ku taagantahay cagtayda?”
Flodhest så ikke, at Kanin var der, og hun trådte uheldigvis på Kanins fod. Kanin råbte ad Flodhest: “Din flodhest! Kan du ikke se, at du træder på min fod?”
Jeertii waxay raaligelisay Bakaylihi, “Waan ka xumahay, kuma aanan arkaynin, Fadlan i cafi!” Laakiin bakaylihii ma dhageysan oo waxuu ku qeyliyay Jeertii, “Waxaad u sameysay kas! Maalin, un waad arki doontaa, in aad guddo!”
Flodhest undskyldte over for Kanin: “Jeg beklager. Jeg så dig ikke. Vær sød at tilgive mig!” Men Kanin ville ikke lytte, og han råbte ad Flodhest: “Du gjorde det med vilje! En dag får du at se! Du vil få din straf!”
Bakaylihii waxuu raadiyay dab, wuxuuna ku yidhi, “Orod, soo gub Jeerta marka ay banaanka uga soo baxdo biyaha si ay u cunto caws. Way igu istaagtay!” Dabka ayaa ku jawaabay, “Dhib malaha, Bakayle, saaxiibkay. Waxaan sameyn doonaa waxaad i weydiisay.”
Kanin gik ud for at finde Ild og sagde: “Gå hen og brænd Flodhest, når hun kommer op af vandet for at spise græs. Hun trådte på mig!” Ild svarede: “Ingen problemer, Kanin, min ven. Jeg skal gøre alt, du beder mig om.”
Xoga kadib, Jeertii waxay ka cunaysay caws meel ka fog webiga marki, “bul!” Dab holac isku badalay. Dabkii waxuu bilaabay in uu gubo timihii Jeerta.
Senere spiste Flodhest græs langt fra floden, da “Svisj!” Ild blev til flammer. Flammerne brændte Flodhests hår.
Jeertii waxay bilowday in ay ooydo oo u orado biyaha. Dhamaan timaheedi waxaa gubay dabki. Jeertii waa ay sii waday ooyinta, “Timahaygi waxa ay ku gubteen dabka! Timayhaygii dhamaan waay tageen, timahaygii qurux sanaa!”
Flodhest begyndte at græde og løb ned mod vandet. Alt hendes hår var brændt bort af ilden! Flodhest blev ved med at græde: “Mit hår er brændt væk af ilden! Alt mit hår er væk! Mit smukke hår!”
Bakayluhu wuxuu ku faraxsanaa timaha Jeerta ee gubtay. Ilaa maantadan la joogo, cabsi dabka ay kaqabto, Jeerta marna kama fogaato biyaha.
Kanin var glad for, at Flodhests hår blev brændt væk. Og stadig den dag i dag går Flodhest ikke langt væk fra vandet, fordi hun er bange for ilden.
