Dette er Khalai. Ho er sju år gammal. Namnet hennar tyder «den gode» på språket hennar, lubukusu.
Dette er Khalai. Hun er syv år gammel. Hendes navn betyder ‘den gode’ på hendes sprog lubukusu.
Khalai vaknar opp og snakkar med appelsintreet. «Ver så snill, appelsintre, veks deg stor og gje oss mange modne appelsinar.»
Khalai står op og taler til appelsintræet. “Kære appelsintræ, voks dig stor og giv os masser af modne appelsiner.”
Khalai går til skulen. På vegen snakkar ho med graset. «Ver så snill, gras, veks grønare og ikkje tørk ut.»
Khalai går til skole. På vejen taler hun til græsset. “Kære græs, voks dig grønnere og tør ikke ud.”
Khalai går forbi ville blomar. «Ver så snill, blomar, hald fram å blomstra så eg kan setja blomar i håret.»
Khalai går forbi vilde blomster. “Kære blomster, bliv ved med at blomstre, så jeg kan sætte jer i mit hår.”
På skulen snakkar Khalai med treet midt i skulegarden. «Ver så snill, tre, voks ut store greiner så vi kan lesa under skuggen din.»
I skolen taler Khalai til træet midt i skolegården. “Kære træ, voks store grene ud, så vi kan læse i din skygge.”
Khalai snakkar med hekken rundt skulen sin. «Ver så snill, veks deg stor og stopp uvedkomande frå å koma inn.»
Khalai taler til hækken rundt om sin skole. “Vær venlig at vokse dig stærk, så onde mennesker ikke kan komme ind.”
Når Khalai kjem heim frå skulen, vitjar ho appelsintreet. «Er appelsinane dine modne enno?» spør Khalai.
Da Khalai kommer hjem fra skole, besøger hun appelsintræet. “Er dine appelsiner modne endnu?” spørger hun.
«Appelsinane er enno grøne», sukkar Khalai. «Vi sest i morgon, appelsintre», seier Khalai. «Kanskje du har ein moden appelsin til meg då!»
“Appelsinerne er stadig grønne,” sukker Khalai. “Jeg kommer tilbage i morgen, appelsintræ,” siger Khalai. “Så har du måske en moden appelsin til mig!”
