Det var ein gong ein lukkeleg familie.
Der var engang en lykkelig familie.
Dei krangla aldri. Borna hjelpte foreldra sine heime og i åkeren.
De skændtes aldrig med hinanden. De hjalp deres forældre derhjemme og i markerne.
Men dei fekk ikkje lov til å gå nær elden.
Men de måtte ikke gå i nærheden af ilden.
Dei måtte gjera alt arbeid om natta. Fordi dei var laga av voks!
De måtte arbejde om natten. For de var lavet af voks!
Men éin av gutane lengta etter å gå ut i sollyset.
Men en af drengene længtes efter at gå ud i sollyset.
Ein dag vart lengsla for sterk. Brørne hans åtvara han.
En dag blev længslen for stor. Hans brødre advarede ham …
Men det var for seint! Han smelta i den varme sola.
Men det var for sent! Han smeltede i den varme sol.
Voksborna vart lei seg av å sjå bror sin smelte bort.
Voksbørnene var så kede af at se deres bror smelte bort.
Men dei la ein plan. Dei forma ein fugl av den smelta voksklumpen.
Men de lagde en plan. De formede en fugl af voksklumpen.
Dei tok med seg fuglebror sin opp på eit høgt fjell.
De tog deres fuglebror op på et højt bjerg.
Og då sola steig, flaug han syngande inn i morgonlyset.
Og da solen stod op, fløj han syngende ud i morgenlyset.
