Det var en gang en lykkelig familie.
Der var engang en lykkelig familie.
De kranglet aldri. Barna hjalp foreldrene sine hjemme og i åkeren.
De skændtes aldrig med hinanden. De hjalp deres forældre derhjemme og i markerne.
Men de fikk ikke lov til å gå nær ilden.
Men de måtte ikke gå i nærheden af ilden.
De måtte gjøre alt arbeid om natten. Fordi de var lagd av voks!
De måtte arbejde om natten. For de var lavet af voks!
Men én av guttene lengtet etter å gå ut i sollyset.
Men en af drengene længtes efter at gå ud i sollyset.
En dag ble lengselen for sterk. Brødrene hans advarte ham.
En dag blev længslen for stor. Hans brødre advarede ham …
Men det var for sent! Han smeltet i den varme sola.
Men det var for sent! Han smeltede i den varme sol.
Voksbarna ble lei seg av å se broren sin smelte bort.
Voksbørnene var så kede af at se deres bror smelte bort.
Men de la en plan. De formet en fugl av den smeltede voksklumpen.
Men de lagde en plan. De formede en fugl af voksklumpen.
De tok med seg fuglebroren sin opp på et høyt fjell.
De tog deres fuglebror op på et højt bjerg.
Og da sola steg, fløy han syngende inn i morgenlyset.
Og da solen stod op, fløj han syngende ud i morgenlyset.
