Nedlagre PDF
Tilbage til fortællingerne

Sirba Sakiimaa Sakimas sang

Skrevet af Ursula Nafula

Illustreret af Peris Wachuka

Oversat af Demoze Degefa

Sprog oromo

Niveau Niveau 3

Narrate full story The audio for this story is currently not available.


Sakiimaan warra isaatifi obbolette isaa ishee waggan afuri walin jirata. lafa namaa soressa tokko gubbaa jiratan. Manii citaa isaani mukkenin marfamtee jiriti.

Sakima boede med sine forældre og sin fire år gamle søster. De boede på en rig mands jord. Deres stråtækte hytte lå for enden af en række træer.


Yeroo umriin Sakiimaa waggaa sidi ta’e kufee iji isaa jaame. Sakiimaan mucaa jimaa ture.

Da Sakima var tre år gammel, blev han syg og mistede sit syn. Sakima var en begavet dreng.


Sakiimaan hojii bayee warri wagga jahaa hihojjane hojata. Fakeenyaaf, maanggudootii ganda wajjiin taa’e dhimaa cimaa irrati nimari’ata.

Sakima gjorde mange ting, som andre drenge på seks år ikke gjorde. For eksempel kunne han sidde sammen med de ældre i landsbyen og diskutere vigtige ting.


Matiin Sakiimaa mana nama sorressaa kessa hojaatan. Isaanis ganamaan bahanii galgal galu. Sakiimaa obboleti isaa wajjiin manatti dhisanii deeman.

Sakimas forældre arbejdede i den rige mands hus. De tog hjemmefra tidligt om morgenen og kom hjem sent om aftenen. Sakima var alene med sin lillesøster.


Sakiimaan sirba sirbu jalata. Gaftokko harmeen isaa akkan jete isa gafatte. “Sakiimaa sirboota kana isaa barratee?”

Sakima elskede at synge sange. En dag spurgte hans mor ham: “Hvor lærer du disse sange fra, Sakima?”


Sakiimaanis debise, “Sirbonni akasuman dhufeu, harme. Sammuu kootin dhaggefadhen isaan sirba.”

Sakima svarede: “De kommer bare, moder. Jeg hører dem i mit hoved, og så synger jeg.”


Sakiimaan obboletti isaatif sirbu jalata, kessaa yeroo isheen aarte. Obbolettin isaas nidhagefati. Isheen suta jette sirbitti.

Sakima kunne godt lide at synge for sin lillesøster, især hvis hun var sulten. Hans søster lyttede, når han sang sin yndlingssang. Hun vuggede i takt til den beroligende musik.


“Irra debitee nafsirbuu danadessa Sakiimaa” jete gafate obbolettin isaa.

“Kan du synge den igen og igen, Sakima?” bad hans søster ham. Sakima gjorde, som hun sagde, og sang den igen og igen.


Galgala tokko warri isaa gara manaa deebi’anii, cal jedhanii ta’an. Sakiimaan wanti tokko akka ta’ee nibeeka ture.

En aften da hans forældre kom hjem, var de meget stille. Sakima vidste, at der var noget galt.


“Maltu badee abba koo, harmee ko?” jedhe gaafate Sakiimaan. Sakiimaan mucaan nama soressa sani badee jira. Namitichis qophaa isaa wanta’ef aare ture.

“Hvad er der galt, moder, fader!” spurgte Sakima. Sakima fandt ud af, at den rige mands søn var forsvundet. Manden var meget ked af det og ensom.


Sakiimaanis “Ani sirbuuf nandanada’a innis nigamada,” jedhe warra isaati hime. Garuu warri isaa yadaa kana hinfudhanne, “Inni bayee soressa. Ati mucaa jamaa dha. Siribi kee waan isan gargaaru sittifakkataa?”

“Jeg kan synge for ham. Måske bliver han glad igen,” sagde Sakima til sine forældre. Men hans forældre afviste ham. “Han er meget rig. Du er bare en blind dreng. Tror du, din sang kan hjælpe ham?”


Hata’uu malee, Sakiimaan shakkali isaa ittumma fufee. Obbolettin quxussun isaas isaa gargaarte. Akkam jette, “siribi Sakiimaa yeroon anigadee bayee nagaragar. Haluma kanan nama soressa kanas nigargaara.”

Sakima gav dog ikke op. Hans lillesøster støttede ham. Hun sagde: “Sakimas sange beroliger mig, når jeg er sulten. De vil også berolige den rige mand.”


Guyyaa ittianu, Sakiimaan obbolettin isaa gara mana namtichaa soressa itti agarsiistu gafatee.

Næste dag bad Sakima sin lillesøster om at vise ham til den rige mands hus.


Foddaa guddaa tokko jala dhaabatee sirbuu calqaabe. Suuta jedhe mataan namtichaa soressa gara foddaati muldhatee.

Han stod under et stort vindue og begyndte at synge sin yndlingssang. Langsomt kom den rige mands hoved til syne i det store vindue.


Hojjatonni hojii isaani nidhaaban. Isaanis sirba bareeda Sakiimaa dhageefatan. Namtichi too akkan jedhe, “Namni tokko iyyu hoggana keynaa sabbarsisu hindanada’u. Mucaan jamaa kuni waandanda’u ittifakkataa?”

Arbejderne stoppede med at arbejde. De lyttede til Sakimas smukke sang. Men en mand sagde: “Ingen har kunnet trøste chefen. Tror denne blinde dreng, at han kan trøste ham?”


Sakiimaan sirbaa siaa xummure jenaan deeme. Namitichi sooressi suni gadii bahee, “Mee irraa deebi’i sirbi adaraa.”

Sakima sang sin sang færdig og vendte sig om for at gå. Men den rige mand skyndte sig ud og sagde: “Vær sød at synge igen.”


Yerooduma san namni lama nama wahi sireedhan bataani dhufan. Mucaan nama soressa sana rukkutame karaa gubbaa irratti gatamee argan.

I samme øjeblik kom to mænd gående med nogen på en båre. De havde fundet den rige mands søn banket og efterladt ved siden af vejen.


Namni soressi sun mucaan isaa agrachuu isaatin bayee gammadee. Sakiimman wan isaa sabbarsiseef badhaasa laatef. Sakiimaa fi mucaa issaa gara mana yaalla gessee.

Den rige mand var glad for at se sin søn igen. Han belønnede Sakima for at have trøstet ham. Han bragte sin søn og Sakima til hospitalet, så Sakima kunne få sit syn tilbage.


Skrevet af: Ursula Nafula
Illustreret af: Peris Wachuka
Oversat af: Demoze Degefa
Sprog: oromo
Niveau: Niveau 3
Kilde: Sakima's song fra African Storybook
Creative Commons licens
Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International licens.
Valgmuligheder
Tilbage til fortællingerne Nedlagre PDF