Nedlagre PDF
Tilbage til fortællingerne

Sagni xinno: Seenaa Wangaarii Matayi Et lille frø: Historien om Wangari Maathai

Skrevet af Nicola Rijsdijk

Illustreret af Maya Marshak

Oversat af Demoze Degefa

Sprog oromo

Niveau Niveau 3

Narrate full story The audio for this story is currently not available.


Gaarren Baha Africa kessa kan jiruti intalti xinno tokko harmaee ishee wajjiin hojii qonnaa hojati. Maqan ishee Waangaarii dha.

I en landsby ved foden af Mount Kenya i Østafrika arbejdede en lille pige i marken med sin mor. Hendes navn var Wangari.


Waangaariin diida bahuu jallati. Iddo masii warra isheeti lafa qotuu jaallati. Sagni xinno lafatti dhabde.

Wangari elskede at være udenfor. I hendes families køkkenhave vendte hun jorden med sin machete. Hun stak små frø ned i den varme jord.


Yeroon isheen bayee jallattu eega aduun dhitee boda. Yeroo dunkanaayee fuduraalen arguu dadhaabade sa’an gara manaa ittideeman gahee jechuudha. Daandii qalloo qabattee laga ceetee deemiti.

Hendes yndlingstid på dagen var lige efter solnedgang. Når det blev for mørkt til at se planterne, vidste Wangari, at det var på tide at gå hjem. Hun fulgte den smalle sti gennem markerne og krydsede floder, mens hun gik.


Waangaariin muccayyo cimtu waantateef hataman gara mana barnoots deemitee. Abbaan fi harmeen ishee garuu Waangaariin akka hojii qonna irrati isaan gargaartu barbaadan ture. Yeroo waggaa torba geechu, obbolessi ishee hangafine, akkaa ishee gara manan barnoota deemitu warri ishee amansiisee.

Wangari var et klogt barn og kunne ikke vente, til hun skulle i skole. Men hendes mor og far ville have, at hun skulle blive hjemme og hjælpe dem. Da hun var syv år gammel, overtalte hendes storebror deres forældre til at lade hende gå i skole.


Barumaa bayee jallate. Waangaariin akkuma kitaaba dubsituun bayee baratee. Qaphixi garii waan galmisisteef gara biyyaa Ameerikaati carra barnoota argate. waaee adunynaa baruf bayee barbadee turtee.

Hun kunne lide at lære! Wangari lærte mere og mere for hver bog, hun læste. Hun klarede sig så godt i skolen, at hun blev inviteret til at studere i USA. Wangari var spændt! Hun ville vide mere om verden.


Yuniivarsiitii Ameerikaati Waangaariin waan bayee baratee. Biqlittotafi akka isaan ittiguddatan qo’atte. Akkaata isheen obbolessa ishee wajjiin Keeniyaati guddate yaadatte.

På det amerikanske universitet lærte Wangari mange nye ting. Hun studerende planter, og hvordan de vokser. Og hun huskede, hvordan hun selv voksede op: mens hun spillede spil med sine brødre i skyggen af træerne i de smukke kenyanske skove.


Adaduma barateen ummataa keeniyaa akka jallachaa turte barte. Akka isaan bilisaa fi mirqaana jiraatan barbaade. Addada bayee barachaa deemtuun biyyaa ishee jalachuu calqabde.

Jo mere hun lærte, desto mere indså hun, at hun elskede menneskene i Kenya. Hun ville have, at de skulle være glade og fri. Jo mere hun lærte, desto mere mindedes hun sit afrikanske hjem.


Yeroo barnoota ishee xummurtu, gara biyya ishee Keeniyaati debitee garu biyyi ishee bayee jijiramtee turte. Masiin bayeen umamaaniru. Dubartiin qoraan lafa cabsattu hinqabdu. Umanni bayee hiyoome ijoolen isaanis waannyaatan dhaban.

Da hun var færdig med sine studier, rejste hun hjem til Kenya. Men hendes land havde forandret sig. Store farme strakte sig over landet. Kvinderne havde intet brænde til at lave bål med. Folkene var fattige, og børnene var sultne.


Waangaariin furmaata rakko kana beekte turte. Durbartonni akkamit akka muka dhaban barsistee. Dubartonni kuni mukken sana gurguraani mallqaa saniin namoota gargaran. Dubartonni kun bayee gammada turan. Waangaariin akka isaan abboman bayee isaan gargarte.

Wangari vidste, hvad hun skulle gøre. Hun lærte kvinderne at plante træer af frø. Kvinderne solgte træerne og brugte pengene på deres familier. Kvinderne var meget glade. Wangari havde hjulpet dem, så de følte sig mægtige og stærke.


Turtii kessa, mukken harawn garaa daggalaati guddatan. Laggenis ya’uu calqaban. Ergaan Waangaarii Afrikaa hunda kessati tamsa’ee. Harra mukken miilyoonatu sangi Waangaarii irra margaa jiru.

Som tiden gik, blev de nye træer til skove, og floderne begyndte at strømme igen. Wangaris budskab begyndte at sprede sig over Afrika. I dag er millioner af træer vokset fra Wangaris frø.


Waangaariin bayee cimtee hojate. Ummani adunyaa hojii ishee ilaale badhasaa beekama tokko kennef. Innis Badhasaa Noobel Prizii Nagaa jedhama. Waangaariin dubartii ishee duraati Afrikaa kessa badhaasa kan arganchudhan.

Wangari havde arbejdet hårdt. Folk fra hele verden bemærkede det og gav hende en berømt pris. Den hedder Nobels Fredspris, og hun var den første afrikanske kvinde nogensinde, der modtog den.


Waangaariin bara 2003 du’an boqate garu yeroo mukken baredaa arginu mara ishee yadachuu nidandenya.

Wangari døde i 2011, men vi kan tænke på hende hver gang, vi ser et smukt træ.


Skrevet af: Nicola Rijsdijk
Illustreret af: Maya Marshak
Oversat af: Demoze Degefa
Sprog: oromo
Niveau: Niveau 3
Kilde: A Tiny Seed: The Story of Wangari Maathai fra African Storybook
Creative Commons licens
Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International licens.
Valgmuligheder
Tilbage til fortællingerne Nedlagre PDF