Høne og Tusenbein var vener. Men dei likte alltid å konkurrera. Ein dag spelte dei fotball for å sjå kven som var den beste spelaren.
Kylling og Tusindben var venner. Men de konkurrerede altid med hinanden. En dag besluttede de sig for at spille fodbold for at se, hvem der var den bedste spiller.
Dei drog til fotballbanen og starta kampen. Høne var rask, men Tusenbein var raskare. Høne sparka langt, men Tusenbein sparka lengre. Høne vart surare og surare.
De gik hen til fodboldbanen og begyndte deres spil. Kylling var hurtig, men Tusindben var hurtigere. Kylling sparkede langt, men Tusindben sparkede længere. Kylling begyndte at blive sur.
Dei bestemte seg for å ha ein straffekonkurranse. Først var Tusenbein keeper. Høne skåra berre eitt mål. Så var det Høne sin tur til å forsvara målet.
De besluttede sig for en straffesparkskonkurrence. Først skulle Tusindben være målmand. Kylling scorede kun et enkelt mål. Så var det kyllingens tur til at forsvare målet.
Tusenbein sparka ballen og skåra. Tusenbein dribla ballen og skåra. Tusenbein heada ballen og skåra. Fem mål skåra Tusenbein.
Tusindben sparkede til bolden og scorede. Tusindben fintede bolden og scorede. Tusindben nikkede til bolden og scorede. Tusindben scorede fem mål.
Høne vart sint fordi ho tapte. Ho var ein veldig dårleg tapar. Tusenbein byrja å le av venen som laga så mykje oppstyr.
Kylling var rasende over, at hun tabte. Hun var en meget dårlig taber. Tusindben begyndte at grine, fordi hans ven brokkede sig så meget.
Høne var så sint at ho opna nebbet og slukte Tusenbein.
Kylling var så vred, at hun åbnede sit næb på vid gab og slugte tusindbenet.
Då Høne gjekk heimover, møtte ho Mor Tusenbein. «Har du sett barnet mitt?» spurde Mor Tusenbein. Høne sa ikkje noko. Mor Tusenbein vart uroleg.
Da Kylling gik hjem, mødte hun Mor Tusindben. Mor Tusindben spurgte: “Har du set mit barn?” Kylling sagde ikke noget. Mor Tusindben var bekymret.
Så høyrde Mor Tusenbein ei svak stemme: «Mamma, hjelp meg!» Mor Tusenbein såg seg rundt og lytta spent. Lyden kom frå inni høna.
Så hørte Mor Tusindben en lille stemme: “Hjælp mig, mor!” råbte stemmen. Mor Tusindben så sig omkring og lyttede opmærksomt. Stemmen kom inde fra kyllingens mave.
Mor Tusenbein ropte: «Bruk det trikset du kan, barnet mitt!» Tusenbein kan laga ei dårleg lukt og ein sånn fæl smak. Høne kjende at ho vart dårleg.
Mor Tusindben råbte: “Brug dine specielle evner, mit barn!” Tusindben kan lave en grim lugt og en forfærdelig smag. Kylling begyndte at få det dårligt.
Høne kasta opp. Og svelgde og spytta. Så naus og hosta ho. Og kasta opp. Tusenbeinet var ufyseleg.
Kylling bøvsede. Så svælgede og spyttede hun. Så nøs og hostede hun. Og hostede. Tusindbenet var ulækkert!
Høne hosta til ho kasta opp tusenbeinet som var i magen. Mor Tusenbein og barnet hennar klatra opp i eit tre for å gøyma seg.
Kylling hostede, indtil hun hostede tusindbenet op af sin mave. Mor Tusindben og hendes barn kravlede op i et træ for at gemme sig.
Sidan den gongen har høner og tusenbein vore fiendar.
Siden da har kyllinger og tusindben været fjender.
