Nedlagre PDF
Tilbage til fortællingerne

Nozibele og dei tre hårstråa Nozibele og de tre hårstrå

Skrevet af Tessa Welch

Illustreret af Wiehan de Jager

Oversat af Espen Stranger-Johannessen, Martine Rørstad Sand

Læst af Kristofer Olai Ravn Stavseng

Sprog nynorsk

Niveau Niveau 3

Narrate full story

Reading speed

Autoplay story


For lenge, lenge sidan gjekk tre jenter ut for å samla ved.

For længe siden gik tre piger ud for at samle brænde.

A long time ago, three girls went out to collect wood.


Det var ein varm dag, så dei gjekk ned til elva for å symja. Dei leikte og plaska og sumde i vatnet.

Det var en varm dag, så de gik ned til floden for at bade. De legede og sprøjtede og svømmede i vandet.

It was a hot day so they went down to the river to swim. They played and splashed and swam in the water.


Plutseleg merka dei at det var vorte seint. Dei skunda seg tilbake til landsbyen.

Pludselig indså de, at det var blevet sent. De skyndte sig tilbage til landsbyen.

Suddenly, they realised that it was late. They hurried back to the village.


Då dei var nesten heime, la Nozibele handa på halsen. Ho hadde gløymt halsbandet! «Ver så snill å dra tilbake saman med meg!» trygla ho veninnene sine. Men veninnene hennar sa at det var for seint.

Da de næsten var hjemme, rørte Nozibele ved sin hals. Hun havde glemt sin halskæde! “Vær søde at gå med mig tilbage!” bad hun sine venner. Men hendes venner sagde, at det var for sent.

When they were nearly home, Nozibele put her hand to her neck. She had forgotten her necklace! “Please come back with me!” she begged her friends. But her friends said it was too late.


Så Nozibele gjekk tilbake til elva åleine. Ho fann halsbandet og skunda seg heim. Men ho gjekk seg vill i mørket.

Så Nozibele gik tilbage til floden alene. Hun fandt sin halskæde og skyndte sig hjem. Men hun for vild i mørket.

So Nozibele went back to the river alone. She found her necklace and hurried home. But she got lost in the dark.


I det fjerne såg ho lys som kom frå ei hytte. Ho sprang mot hytta og banka på døra.

I det fjerne så hun lys komme fra en hytte. Hun skyndte sig hen til den og bankede på døren.

In the distance she saw light coming from a hut. She hurried towards it and knocked at the door.


Så forundra ho vart då det var ein hund som opna døra og sa: «Kva er det du vil?» «Eg har gått meg vill og treng ein stad å sova», sa Nozibele. «Kom inn, elles bit eg deg!» sa hunden. Så Nozibele gjekk inn.

Hun blev overrasket, da en hund åbnede døren og sagde: “Hvad vil du?” “Jeg er faret vild, og jeg har brug for et sted at sove,” sagde Nozibele. “Kom ind, eller jeg bider dig!” sagde hunden. Så Nozibele gik ind.

To her surprise, a dog opened the door and said, “What do you want?” “I’m lost and I need a place to sleep,” said Nozibele. “Come in, or I’ll bite you!” said the dog. So Nozibele went in.


Då sa hunden: «Lag mat til meg!» «Men eg har aldri laga mat til ein hund før», svara ho. «Lag mat, elles bit eg deg!» sa hunden. Så Nozibele laga litt mat til hunden.

Så sagde hunden: “Lav mad til mig!” “Men jeg har aldrig lavet mad til en hund før,” svarede hun. “Lav mad, eller jeg bider dig!” sagde hunden. Så Nozibele lavede noget mad til hunden.

Then the dog said, “Cook for me!” “But I’ve never cooked for a dog before,” she answered. “Cook, or I’ll bite you!” said the dog. So Nozibele cooked some food for the dog.


Då sa hunden: «Rei opp senga for meg!» Nozibele svara: «Eg har aldri reidd opp senga for ein hund.» «Rei opp senga, elles bit eg deg!» sa hunden. Så Nozibele reidde opp senga.

Så sagde hunden: “Red op til mig!” Nozibele svarede: “Jeg har aldrig redt op til en hund før.” “Red op, eller jeg bider dig!” sagde hunden. Så Nozibele redte op.

Then the dog said, “Make the bed for me!” Nozibele answered, “I’ve never made a bed for a dog.” “Make the bed, or I’ll bite you!” the dog said. So Nozibele made the bed.


Kvar dag måtte ho laga mat og feia og gjera reint for hunden. Så ein dag sa hunden: «Nozibele, i dag må eg vitja nokre vener. Fei huset, lag mat og gjer reint før eg kjem tilbake.»

Hver dag måtte hun lave mad og feje og vaske for hunden. Så sagde hunden en dag: “Nozibele, i dag skal jeg besøge nogle venner. Fej i huset, lav mad og vask mine ting, før jeg kommer tilbage.”

Every day she had to cook and sweep and wash for the dog. Then one day the dog said, “Nozibele, today I have to visit some friends. Sweep the house, cook the food and wash my things before I come back.”


Så snart hunden var dregen, tok Nozibele tre hårstrå frå hovudet sitt. Ho la eitt hårstrå under senga, eitt bak døra og eitt i innhegninga. Så sprang ho heim så fort ho orka.

Så snart hunden var gået, tog Nozibele tre hårstrå fra sit hoved. Hun lagde et hårstrå under sengen, et bag døren og et i gården. Så løb hun hjem så hurtigt, hun kunne.

As soon as the dog had gone, Nozibele took three hairs from her head. She put one hair under the bed, one behind the door, and one in the kraal. Then she ran home as fast as she could.


Då hunden kom tilbake, leitte han etter Nozibele. «Nozibele, kor er du?» ropte han. «Eg er her, under senga», sa det første hårstrået. «Eg er her, bak døra», sa det andre hårstrået. «Eg er her, i innhegninga», sa det tredje hårstrået.

Da hunden kom tilbage, ledte han efter Nozibele. “Nozibele, hvor er du?” råbte han. “Jeg er her, under sengen,” sagde det første hårstrå. “Jeg er her, bag døren,” sagde det andet hårstrå. “Jeg er her, i gården,” sagde det tredje hårstrå.

When the dog came back, he looked for Nozibele. “Nozibele, where are you?” he shouted. “I’m here, under the bed,” said the first hair. “I’m here, behind the door,” said the second hair. “I’m here, in the kraal,” said the third hair.


Då skjønte hunden at Nozibele hadde lurt han. Så han sprang og sprang heile vegen til landsbyen. Men der venta brørne til Nozibele med store kjeppar. Hunden snudde seg og sprang bort, og han har ikkje vorte sett sidan.

Da vidste hunden, at Nozibele havde snydt ham. Så han løb, og han løb hele vejen til landsbyen. Men Nozibeles brødre ventede ham med store kæppe. Hunden vendte omkring og løb væk og er ikke blevet set siden da.

Then the dog knew that Nozibele had tricked him. So he ran and ran all the way to the village. But Nozibele’s brothers were waiting there with big sticks. The dog turned and ran away and has never been seen since.


Skrevet af: Tessa Welch
Illustreret af: Wiehan de Jager
Oversat af: Espen Stranger-Johannessen, Martine Rørstad Sand
Læst af: Kristofer Olai Ravn Stavseng
Sprog: nynorsk
Niveau: Niveau 3
Kilde: Nozibele and the three hairs fra African Storybook
Creative Commons licens
Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 3.0 International licens.
Valgmuligheder
Tilbage til fortællingerne Nedlagre PDF