Dette er Khalai. Hun er syv år gammel. Hendes navn betyder ‘den gode’ på hendes sprog lubukusu.
Dette er Khalai. Hun er syv år gammel. Hendes navn betyder ‘den gode’ på hendes sprog lubukusu.
Khalai står op og taler til appelsintræet. “Kære appelsintræ, voks dig stor og giv os masser af modne appelsiner.”
Khalai står op og taler til appelsintræet. “Kære appelsintræ, voks dig stor og giv os masser af modne appelsiner.”
Khalai går til skole. På vejen taler hun til græsset. “Kære græs, voks dig grønnere og tør ikke ud.”
Khalai går til skole. På vejen taler hun til græsset. “Kære græs, voks dig grønnere og tør ikke ud.”
Khalai går forbi vilde blomster. “Kære blomster, bliv ved med at blomstre, så jeg kan sætte jer i mit hår.”
Khalai går forbi vilde blomster. “Kære blomster, bliv ved med at blomstre, så jeg kan sætte jer i mit hår.”
I skolen taler Khalai til træet midt i skolegården. “Kære træ, voks store grene ud, så vi kan læse i din skygge.”
I skolen taler Khalai til træet midt i skolegården. “Kære træ, voks store grene ud, så vi kan læse i din skygge.”
Khalai taler til hækken rundt om sin skole. “Vær venlig at vokse dig stærk, så onde mennesker ikke kan komme ind.”
Khalai taler til hækken rundt om sin skole. “Vær venlig at vokse dig stærk, så onde mennesker ikke kan komme ind.”
Da Khalai kommer hjem fra skole, besøger hun appelsintræet. “Er dine appelsiner modne endnu?” spørger hun.
Da Khalai kommer hjem fra skole, besøger hun appelsintræet. “Er dine appelsiner modne endnu?” spørger hun.
“Appelsinerne er stadig grønne,” sukker Khalai. “Jeg kommer tilbage i morgen, appelsintræ,” siger Khalai. “Så har du måske en moden appelsin til mig!”
“Appelsinerne er stadig grønne,” sukker Khalai. “Jeg kommer tilbage i morgen, appelsintræ,” siger Khalai. “Så har du måske en moden appelsin til mig!”
