En dag fik mor en masse frugt.
En dag fik mor en masse frugt.
“Hvornår må vi få noget frugt?” spørger vi. “Vi spiser frugten i aften,” siger mor.
“Hvornår må vi få noget frugt?” spørger vi. “Vi spiser frugten i aften,” siger mor.
Min bror Rahim er grådig. Han smager på al frugten. Han spiser en masse af den.
Min bror Rahim er grådig. Han smager på al frugten. Han spiser en masse af den.
“Se, hvad Rahim har gjort!” råber min lillebror. “Rahim er slem og egoistisk,” siger jeg.
“Se, hvad Rahim har gjort!” råber min lillebror. “Rahim er slem og egoistisk,” siger jeg.
Vi er også sure på Rahim. Men Rahim er ikke ked af det.
Vi er også sure på Rahim. Men Rahim er ikke ked af det.
“Skal du ikke straffe Rahim?” spørger lillebror.
“Skal du ikke straffe Rahim?” spørger lillebror.
“Rahim, du fortryder det snart,” advarer mor.
“Rahim, du fortryder det snart,” advarer mor.
Rahim begynder at få det dårligt.
Rahim begynder at få det dårligt.
“Jeg har ondt i maven,” hvisker Rahim.
“Jeg har ondt i maven,” hvisker Rahim.
Mor vidste, at dette ville ske. Frugten straffer Rahim.
Mor vidste, at dette ville ske. Frugten straffer Rahim.
Senere siger Rahim undskyld til os. “Jeg skal aldrig være så grådig igen,” lover han. Og vi tror alle på ham.
Senere siger Rahim undskyld til os. “Jeg skal aldrig være så grådig igen,” lover han. Og vi tror alle på ham.
