Pinanood ni Andiswa ang mga batang lalaking naglalaro ng soccer. Gustong-gusto niyang sumali sa praktis kanila. Nagpaalam siya sa coach.
Andiswa så på, at drengene spillede fodbold. Hun ville ønske, at hun kunne være med på holdet. Hun spurgte træneren, om hun måtte træne sammen med dem.
“Dito sa iskul, lalaki lang pwedeng maglaro,” sabi ng coach nang nakapamewang.
Træneren satte hænderne i siden. “På denne skole er det kun drenge, der må spille fodbold,” sagde han.
Kinantiyawan si Andiswa ng mga batang lalaki at sinabing mas bagay siya sa netball na pambabaeng laro. Nainis si Andiswa.
Drengene sagde til hende, at hun kunne spille netbold. De sagde, at netbold var for piger, og fodbold var for drenge. Andiswa blev ked af det.
Sa sumunod na araw, may malaking laban sa iskul. Nag-alala ang coach kasi maysakit ang pinakamagaling niyang manlalaro.
Næste dag var der en stor fodboldkamp på skolen. Træneren var nervøs, fordi hans bedste spiller var syg og ikke kunne spille.
Nagmakaawa si Andiswa sa coach na payagan siyang maglaro. Hindi alam ng coach kung ano ang gagawin. Pero pumayag na rin siya sa huli.
Andiswa løb hen til træneren og bad om at få lov til at spille. Træneren vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han besluttede sig for, at Andiswa kunne være med på holdet.
Magaling ang kalaban. Half time na pero wala pang nakaka-iskor.
Kampen var hård. Ingen havde scoret mål ved halvlegen.
Sa second half, pinasa ng isang bata ang bola kay Andiswa. Mabilis siyang tumakbo palapit sa goal. Sinipa niya ang bola. Pasok sa goal!
I løbet af anden halvleg spillede en af drengene bolden til Andiswa. Hun løb hurtigt mod målet. Hun sparkede hårdt til bolden og scorede et mål.
Tuwang-tuwa ang lahat. Mula noon, pinayagan na ang mga babaeng maglaro ng soccer.
Publikum blev ellevilde af glæde. Siden den dag havde piger også lov til at spille fodbold på skolen.