Odongo og Apiyo boede i byen med deres far. De glædede sig til ferien. Ikke kun fordi skolen var lukket, men fordi de skulle besøge deres bedstemor. Hun boede i en fiskerlandsby nær en stor sø.
Odongo og Apiyo glædede sig, fordi det var tid til at besøge deres bedstemor igen. Aftenen inden pakkede de deres tasker og gjorde sig klar til den lange rejse til hendes landsby. De kunne ikke sove og snakkede om ferien hele natten.
Far vækkede Odongo og Apiyo, da de ankom til landsbyen. De fandt Nyar-Kanyada, deres bedstemor, sovende på et tæppe under et træ. Nyar-Kanyada betyder ‘datter af Kanyada-folket’ på luo. Hun var en stærk og smuk kvinde.
Nyar-Kanyada bød dem indenfor i huset og dansede rundt i rummet, mens hun sang af glæde. Hendes børnebørn var spændte på at give hende gaverne, de havde taget med fra byen. “Åbn min gave først,” sagde Odongo. “Nej, min gave først!” sagde Apiyo.
Nyar-Kanyada lærte sine børnebørn at lave blød ugali, som de kunne spise med stuvning. Hun lærte dem at lave kokosnødderis, som de kunne spise med stegt fisk.
En morgen tog Odongo sin bedstemors køer med ud for at græsse. De løb ind på naboens gård. Bonden blev vred på Odongo. Han truede med at beholde køerne, fordi de havde spist hans afgrøder. Efter den dag sørgede drengen for, at køerne ikke lavede ulykker igen.
En anden dag tog børnene på markedet med Nyar-Kanyada. Hun havde en bod, hvor hun solgte grøntsager, sukker og sæbe. Apiyo kunne godt lide at fortælle kunderne, hvad varerne kostede. Odongo pakkede de varer, kunderne købte.
Men alt for hurtigt var ferien forbi, og børnene skulle tilbage til byen. Nyar-Kanyada gav Odongo en kasket og Apiyo en trøje. Hun pakkede mad til deres rejse.
Da deres far kom for at hente dem, havde de ikke lyst til at tage hjem. Børnene tiggede og bad Nyar-Kanyada om at følge med dem til byen. Hun smilede og sagde: “Jeg er for gammel til byen. Jeg venter på, at I kommer tilbage til min landsby.”
Da Odongo og Apiyo var tilbage i skolen, fortalte de deres venner om livet i landsbyen. Nogle børn mente, at livet i byen var godt. Andre mente, at landsbyen var bedre. Men mest af alt var alle enige om, at Odongo og Apiyo havde en vidunderlig bedstemor!
