Gaftokko mamman fuduraa bayee argate.
En dag fik mor en masse frugt.
“Fuduraa yeroo kama nyaachu dandenyaa?” Jenne gafanne. “Fuduraa galgal kana nyanna,” jette harmeen.
“Hvornår må vi få noget frugt?” spørger vi. “Vi spiser frugten i aften,” siger mor.
Obbolessi ko Rahiim sassatadha. Fuduraa hundaa dhamdhameera. Bayee nyaates.
Min bror Rahim er grådig. Han smager på al frugten. Han spiser en masse af den.
“Waan Rahiim godhe ilaali!” jedhe obbolessi koo xinnan. “Rahiim sassatuf kaka’aa dha,” jedhe.
“Se, hvad Rahim har gjort!” råber min lillebror. “Rahim er slem og egoistisk,” siger jeg.
Harmeen bayee Rahiimit aarte.
Mor er sur på Rahim.
Nutis bayee Rahiimiti aare. Rahiim garu humma iyyu ittihinfakkanne.
Vi er også sure på Rahim. Men Rahim er ikke ked af det.
“Rahiim hinadabddu jeechudah?” jedhe obbolessi koo xinnaan.
“Skal du ikke straffe Rahim?” spørger lillebror.
“Rahiim amma kana nigadita,” jetten harmeen.
“Rahim, du fortryder det snart,” advarer mor.
Rahiima dhukkubu calqabe.
Rahim begynder at få det dårligt.
“Garaa koo nadhukubee,” jedhe Rahiim.
“Jeg har ondt i maven,” hvisker Rahim.
Harmeen akka kuni ta’u nibeekit turte, Fuduraan Rahiim adabaa jira!
Mor vidste, at dette ville ske. Frugten straffer Rahim.
Boodee, Rahiim dhifamaa nugaafate. “Ani lammata sassatu hinta’u,” jedhe waada gale. Nuhundi keenyaa isa amanne.
Senere siger Rahim undskyld til os. “Jeg skal aldrig være så grådig igen,” lover han. Og vi tror alle på ham.