The audio for this story is currently not available.
Guyyaa tokko akkon Vusi waamtee akkan jetene,” Killee kana gara warra keetii gessi. Cidha obboletti keetiif kan ta’ee keekii ittin tolchani.”
En tidlig morgen kaldte Vusis bedstemor på ham, “Vusi, vær sød at tage dette æg med til dine forældre. De vil lave en stor kage til din søsters bryllup.”
Gara mana warra isaa yeroo deemuu, Vusiin namoota fuduraa guran qunnamee. Muccan tokko killee Vusi fudhate mukkati darbe cabsee.
På vej til sine forældre mødte Vusi to drenge, der plukkede frugt. En af drengene snuppede ægget fra Vusi og kastede det mod et træ. Ægget gik i stykker.
“Hvad har du gjort?” græd Vusi. “Det æg skulle bruges til en kage. Kagen var til min søsters bryllup. Hvad vil min søster sige, hvis der ikke er nogen bryllupskage?”
Drengene var kede af, at de havde drillet Vusi. “Vi kan ikke hjælpe med kagen, men her er en vandrepind til din søster,” sagde den ene. Vusi fortsatte sin tur.
Karra gubbati namoota lama kan mana ijaaru arge. “Mukka cimaa kana ittifayadamu dandegna,” jedhe gafate tokko. Garuu mukkicha cimaa hinturre ni caphe.
På vejen mødte han to mænd, der var ved at bygge et hus. “Kan vi låne den der stærke pind?” spurgte den ene. Men pinden var ikke stærk nok til bygningen, og den gik i stykker.
“Mal gotee?” jedge Vusiin. “Siinqeen suni obboletti kootif kenna dha. Siinqee kana namoota fudraa gurutu nakenne. Sababin isaas kille kiyya waan caphsanif. Keekiin cidhaa obboleti kiyyaf ture. Amma garu, killen hinjiruu, keekiin hinjiriuu, kennanis hinjoruu. Obboletin ko mal nanjet?”
“Hvad har du gjort?” græd Vusi. “Den pind var en gave til min søster. Frugtplukkerne gav mig pinden, fordi de ødelagde mit æg, som skulle bruges til kagen. Kagen var til min søsters bryllup. Nu er der ikke noget æg, ingen kage og ingen gave. Hvad vil min søster nu sige?”
Jarii mana ijartu killee jabsu isaantin dhifama gafatan. “Waa’ee keekii homaa gochuu hindandenyuu garu nama mana ajeru sinif kennina,” jedhe tokkon isaani. Kanafuu Vusi imala isaa ittifufee.
Byggerne var kede af, at de havde ødelagt pinden. “Vi kan ikke hjælpe med kagen, men her er noget halm til din søster,” sagde den ene. Og så fortsatte Vusi sin tur.
På vejen mødte Vusi en bonde og en ko. “Sikke noget lækkert halm. Må jeg smage lidt?” spurgte koen. Men halmen var så lækkert, at koen spiste det hele!
“Malgoote?” jedhe gaafate Vusiin. “Qacan suni obboletti kootif kenna ture. Qaca kana namoota mana ijaarutu nakennee sababini isaas sinqee warri fuduraa guri nakenne narra cabsan. Jarri fudura guru wan killee narra cabsaniif sinqee kana nakennani. Keekiin cidhaa obboletti kiyyaf ture. Amma garu, killen hinjiruu, keekiin hinjiriuu, kennanis hinjoruu. Obboletin ko mal nanjet?”
“Hvad har du gjort?” græd Vusi. “Halmen var en gave til min søster. Byggerne gav mig halmen, fordi de ødelagde pinden, jeg fik fra frugtplukkerne. Frugtplukkerne gav mig pinden, fordi de ødelagde ægget til min søsters kage. Kagen var til min søsters bryllup. Nu er der ikke noget æg, ingen kage og ingen gave. Hvad vil min søster nu sige?”
“Hvad skal jeg gøre?” græd Vusi. “Koen, der løb væk, var en gave, jeg fik for halmen, byggerne gav mig. Byggerne hav mig halmen, fordi de ødelagde pinden, jeg fik fra frugtplukkerne. Frugtplukkerne hav mig pinden, fordi de ødelagde ægget til kagen. Kagen var til brylluppet. Nu er der ikke noget æg, ingen kage og ingen gave.”
Obboleetin Vusi yaadde akan jette, Vusin obbolessa kiya, ani waa’ee kennaa bayee hindhphadhu. waa’ee keekiis akkanuma. Hundi kenyaa as jirraa ani bayee gammadeera. Uffataa kee bareeda uffadhuti guyyaa kana hakanjnu.” Vusinis akkasuma godhe.
Vusis søster tænkte i et stykke tid, og så sagde hun, “Vusi, min bror, jeg er ligeglad med gaver. Jeg bryder mig ikke engang om kagen! Vi er alle sammen, og så jeg er glad. Tag noget fint tøj på og lad os fejre denne dag!” Og det gjorde Vusi.
