The audio for this story is currently not available.
Odongo fi Apiyoon abba isaani wajjiin magaala kessa jiraatu. Ayyaana dhufa jiruu hawwidhan eeggachaa turan. Manni barumsaa waan cufamef oto hinta’in akkoo isaani bira waandemanif. Akkoon isaanis lafa qurxxumin itti argamu haroo tokko bira jiratan.
Odongo og Apiyo boede i byen med deres far. De glædede sig til ferien. Ikke kun fordi skolen var lukket, men fordi de skulle besøge deres bedstemor. Hun boede i en fiskerlandsby nær en stor sø.
Odongo fi Apiyon bayee gammadan sabaaban isaas akkoo isaani wanargatanif. Guyyaa tokko dura imala gara ganda ishee godhamuf qopha’an. Hirribnis oto isan hinfudhatin halkan guutuu wa’ee ayyannichaa hasa’a bulan.
Odongo og Apiyo glædede sig, fordi det var tid til at besøge deres bedstemor igen. Aftenen inden pakkede de deres tasker og gjorde sig klar til den lange rejse til hendes landsby. De kunne ikke sove og snakkede om ferien hele natten.
Barii sana konkolaata abbaa isaanitin deeman. Karaa isaani gubbatti benensoota daggalaa, garreen fi masii shayi bira kutani dhaqan. Imalaa isaani gubbtais sirbaa deeman.
Tidligt næste morgen tog de af sted i deres fars bil. De kørte forbi bjerge, vilde dyr og teplantager. De talte biler og sang sange.
Far vækkede Odongo og Apiyo, da de ankom til landsbyen. De fandt Nyar-Kanyada, deres bedstemor, sovende på et tæppe under et træ. Nyar-Kanyada betyder ‘datter af Kanyada-folket’ på luo. Hun var en stærk og smuk kvinde.
Nyar-Kanyada bød dem indenfor i huset og dansede rundt i rummet, mens hun sang af glæde. Hendes børnebørn var spændte på at give hende gaverne, de havde taget med fra byen. “Åbn min gave først,” sagde Odongo. “Nej, min gave først!” sagde Apiyo.
Eegaa kenna sana bantee booda, Nyar-Kanyadan akaakilee ishee hala ummaa tureen ibifitee.
Da hun havde åbnet gaverne, velsignede Nyar-Kanyada sine børnebørn på en traditionel måde.
Sana booda Odongo fi Apiyon gara alaa bahani billabillo fi simbrroo ari’aa taphatan.
Så gik Odongo og Apiyo udenfor. De fangede sommerfugle og fugle.
Muka gubbaa korani bishaan kessati kufan.
De klatrede i træer og plaskede i søens vand.
Gara galagalaa gara manaatu irrbataaf debi’an. Oto nyataa hinxummurin hiribinni isan qabe.
Da det blev mørkt, gik de hjem til huset for at spise middag. Før de var blevet færdige med at spise, faldt de i søvn.
Barii isaa abban isaan ijoole sana Akko isaani birati disee gara magaalaa deebi’e.
Næste dag kørte børnenes far tilbage til byen og efterlod dem hos Nyar-Kanyada.
Odongo fi Apiyon akkoo isaani hojii manaatin gargaaran. Buphaa fi kuddara sassabudhan gargaaran.
Odongo og Apiyo hjalp deres bedstemor med husarbejdet. De hentede vand og brænde. De samlede æg fra hønsene og høstede grøntsager i haven.
Nyar-Kanyada lærte sine børnebørn at lave blød ugali, som de kunne spise med stuvning. Hun lærte dem at lave kokosnødderis, som de kunne spise med stegt fisk.
En morgen tog Odongo sin bedstemors køer med ud for at græsse. De løb ind på naboens gård. Bonden blev vred på Odongo. Han truede med at beholde køerne, fordi de havde spist hans afgrøder. Efter den dag sørgede drengen for, at køerne ikke lavede ulykker igen.
Yeroo biraa immo ijoolen Nyar-Kanyadan wajjiin gara gabbayaa deemtee. Isheenis kudraa fi samuna gurgurta qabde deemtee. Apiyon gatii meshaalee himmu calqabe. Ondongonim meeshaale maamiltonni bitan waltiqarqabaa ture.
En anden dag tog børnene på markedet med Nyar-Kanyada. Hun havde en bod, hvor hun solgte grøntsager, sukker og sæbe. Apiyo kunne godt lide at fortælle kunderne, hvad varerne kostede. Odongo pakkede de varer, kunderne købte.
Men alt for hurtigt var ferien forbi, og børnene skulle tilbage til byen. Nyar-Kanyada gav Odongo en kasket og Apiyo en trøje. Hun pakkede mad til deres rejse.
Da deres far kom for at hente dem, havde de ikke lyst til at tage hjem. Børnene tiggede og bad Nyar-Kanyada om at følge med dem til byen. Hun smilede og sagde: “Jeg er for gammel til byen. Jeg venter på, at I kommer tilbage til min landsby.”
Odongo fi Apiyon hammatani naggati ta’ii jedhanin.
Odongo og Apiyo gav hende begge et stort knus og sagde farvel.
Yeroo Odongo fi Apiyon gara mana barumsaa dhaqan wa’ee badiyaa hiriyota isaanit himan. Ijoolen tokko jireenya magaala dansaa jedhani yadaan. kun immo badiyyan dansaa dha jechuu calqaban. Hundi isaani garu Odongo for Apiyon akko dansaa akka qabaan waligalan.
Da Odongo og Apiyo var tilbage i skolen, fortalte de deres venner om livet i landsbyen. Nogle børn mente, at livet i byen var godt. Andre mente, at landsbyen var bedre. Men mest af alt var alle enige om, at Odongo og Apiyo havde en vidunderlig bedstemor!
