Obbolessi koo xiinaan hamma guyaati rafa. Ani nama cimaa waanan ta’eef ganamanan ka’a!
Min lillebror sover længe. Jeg vågner tidligt, for jeg er dygtig!
Ani nama addu heyamaa kennu dha.
Det er mig, der lukker solen ind.
“At Urjii ganamaa kooti” jette harmeen kiyya.
“Du er min morgenstjerne,” siger mor.
Ufumafan dhiqadhaa nama biraa hinbarbaadu.
Jeg vasker mig selv, jeg behøver ingen hjælp.
Bishaan qabbana’a fi folii saamunan hinsodadhu.
Jeg kan klare koldt vand og blå, ildelugtende sæbe.
Harmeen, “ilkaan kee hindagatin nanjetti” Anis immo, “Lakki, gonkumayyu!”
Mor minder mig om at børste tænder: “Glem ikke tænderne.” Jeg svarer: “Aldrig, ikke mig!”
Saana boodaa akakkayuu fi aadaada koon naga gaafadha.
Efter vaskningen hilser jeg på min bedstefar og tante og ønsker dem en god dag.
Sanaa booda uffata kook nanufadha.” Ani amma goddadheera harmee” jedhan.
Så tager jeg selv tøj på: “Jeg er stor nu, mor,” siger jeg.
Kophee hidhaachufi qulfii qulfachuu nandanda’aa.
Jeg kan knappe mine knapper og binde mine sko.
Sanaa booda wa’ee mana barnoota obbolessa kooti hima.
Og jeg sørger for, at lillebror får alt nyt fra skolen at vide.
Kutaa kessatis akka garidhanan barnoot koo hordofa.
I timerne gør jeg altid mit bedste.
Guyyaa hundaa wantoota garii kanan hojadha. Kessumaa garuu kubbaa milaa taphachuun jalladha!
Jeg gør alle disse gode ting hver dag. Men det, jeg bedst kan lide, er at lege og lege!
