Das ist Khalai. Sie ist sieben Jahre alt. Ihr Name bedeutet „die Gute“ in ihrer Sprache Lubukusu.
Dette er Khalai. Hun er syv år gammel. Hendes navn betyder ‘den gode’ på hendes sprog lubukusu.
Khalai wacht auf und spricht mit dem Orangenbaum: „Bitte, Orangenbaum, gedeihe prächtig und gib uns viele reife Orangen.“
Khalai står op og taler til appelsintræet. “Kære appelsintræ, voks dig stor og giv os masser af modne appelsiner.”
Khalai läuft zur Schule. Auf dem Weg spricht sie mit dem Gras: „Bitte, Gras, wachse grün und vertrockne nicht.“
Khalai går til skole. På vejen taler hun til græsset. “Kære græs, voks dig grønnere og tør ikke ud.”
Khalai kommt an Wildblumen vorbei: „Bitte, Blumen, blüht weiter, damit ich euch in mein Haar stecken kann.“
Khalai går forbi vilde blomster. “Kære blomster, bliv ved med at blomstre, så jeg kan sætte jer i mit hår.”
In der Schule spricht Khalai mit dem Baum auf dem Schulhof: „Bitte, Baum, lass dir große Äste wachsen, damit wir in deinem Schatten lesen können.“
I skolen taler Khalai til træet midt i skolegården. “Kære træ, voks store grene ud, så vi kan læse i din skygge.”
Khalai spricht mit der Hecke, die ihre Schule umgibt: „Bitte gedeihe prächtig und lass keine bösen Leute hinein.“
Khalai taler til hækken rundt om sin skole. “Vær venlig at vokse dig stærk, så onde mennesker ikke kan komme ind.”
Wenn Khalai von der Schule nach Hause kommt, besucht sie den Orangenbaum. „Sind deine Orangen schon reif?“, fragt Khalai.
Da Khalai kommer hjem fra skole, besøger hun appelsintræet. “Er dine appelsiner modne endnu?” spørger hun.
„Die Orangen sind noch grün“, seufzt Khalai. „Ich sehe dich morgen wieder, vielleicht hast du ja dann eine reife Orange für mich!“
“Appelsinerne er stadig grønne,” sukker Khalai. “Jeg kommer tilbage i morgen, appelsintræ,” siger Khalai. “Så har du måske en moden appelsin til mig!”
