Det lille busstoppested i min landsby var fyldt med mennesker og overfyldte busser. På jorden var der endnu flere ting, der skulle lastes. Billetsælgere råbte navnene på de steder, deres busser skulle til.
“Byen! Byen! Mod vest!” hørte jeg en billetsælger råbe. Det var den bus, jeg skulle med.
我听到售票员喊“进城啦！进城啦！往西去！”这就是我要乘坐的大巴车。
Bussen var næsten fuld, men flere mennesker skubbede stadig på for at komme med. Nogle lagde deres bagage under bussen. Andre lagde deres på hylderne indenfor.
Nye passagerer holdt godt fast i deres billetter, mens de ledte efter et sted at sidde i den fyldte bus. Kvinder med små børn lagde dem til rette for den lange rejse.
刚上车的乘客们紧紧地抓着他们的车票，在拥挤的车厢里寻找座位，带着小孩的妇女们都坐得舒舒服服的。
Jeg klemte mig ind ved siden af et vindue. Personen, der sad ved siden af mig, holdt godt fast i en grøn plastikpose. Han havde gamle sandaler og en slidt frakke på, og han så nervøs ud.
Jeg så ud af bussen og indså, at jeg skulle forlade min landsby, hvor jeg var vokset op. Jeg skulle til den store by.
我朝窗外看去，这才意识到，我正在离开我长大的村庄，我要进城了！
Lastningen var overstået, og alle passagererne havde fundet et sted at sidde. Gadesælgere masede sig stadig ind i bussen for at sælge deres varer til passagererne. Alle råbte navnene på det, de ville sælge. Jeg syntes, ordene lød mærkelige.
Nogle passagerer havde taget drikkevarer med, andre havde taget små snacks med og begyndte at tygge. Dem, der ikke havde nogen penge, som mig, kiggede bare på.
有一些乘客买了饮料，还有一些乘客买了零食，正准备拆开来吃。像我一样没有钱的人只能看着。
Disse aktiviteter blev afbrudt af bussens dytten, et tegn på, at vi var klar til at tage af sted. Billetsælgeren råbte til gadesælgerne, at de skulle gå ud.
大巴车滴滴叫了两声，要开了，小商贩的活动戛然而止。售票员喊着，赶他们下车。
Gadesælgerne skubbede til hinanden for at komme ud af bussen. Nogle gav byttepenge tilbage til de rejsende. Andre forsøgte at sælge flere varer i sidste øjeblik.
小商贩们推推搡搡下了车。一些人还在忙着找零钱，还有一些人赖着想最后再做点生意。
Da bussen kørte fra busstoppet, stirrede jeg ud ad vinduet. Jeg spekulerede på, om jeg mon nogensinde ville komme tilbage til min landsby igen.
大巴车缓缓离开了车站，我看着窗外，不知道今后会不会有机会回来了。
Som rejsen skred frem, blev der meget varmt inde i bussen. Jeg lukkede øjnene og håbede på at kunne falde i søvn.
旅程渐渐展开，车厢里慢慢热了起来，我闭上眼睛，想小睡一会儿。
Men mine tanker vandrede hjem igen. Vil min mor være tryg? Kommer mine kaniner til at indbringe nogen penge? Vil min bror huske at vande mine nyudsprungne træer?
但我的思绪却飞回了家。我的妈妈安全吗？我的兔子会卖了赚钱吗？我的弟弟会帮着给小树苗浇水吗？
På vejen memorerede jeg navnet på det sted i den store by, hvor min onkel boede. Jeg mumlede det stadig, da jeg faldt i søvn.
在路上，我努力记住我叔叔在城市里的地址。我迷迷糊糊地说着地址，沉沉地睡去。
Ni timer senere vågnede jeg op af høje brag og råb efter passagerer, som skulle tilbage til min landsby. Jeg greb min lille taske og hoppede ud af bussen.
过了九个小时，我被售票员的叫喊声吵醒了，他在喊乘客坐车回村庄。我一把抓住我的包，跳下了车。
Returbussen blev hurtigt fyldt op. Snart ville den køre tilbage mod øst. Det vigtigste for mig nu var at begynde at lede efter min onkels hus.
