For længe, længe siden vidste folk ingenting. De vidste ikke, hvordan de skulle så planter, eller hvordan de skulle væve tøj, eller hvordan de skulle fremstille værktøj af jern. Guden Nyame oppe i himlen havde al visdom i verden. Han opbevarede den i en lerkrukke.
很久很久以前，人们什么都不知道。
他们不知道怎么耕田织布，也不知道怎么制造铁器。
天上的尼亚美神把世界所有的智慧都藏在一个砂锅里面。
En dag besluttede Nyame, at han ville give krukken med visdom til Anansi. Hver gang Anansi kiggede ned i lerkrukken, lærte han noget nyt. Det var så spændende!
有一天，尼亚美决定把藏有智慧的砂锅交给蜘蛛神阿南西。
每当阿南西揭开砂锅往里看，他就会学到新的东西。他感到很兴奋！
Grådige Anansi tænkte: “Jeg gemmer krukken i toppen af et højt træ. Så kan jeg beholde det hele for mig selv!” Han spandt en lang tråd, snoede den rundt om lerkrukken og bandt den om sit liv. Han begyndte at klatre op i træet. Men det var svært at klatre op i træet, når krukken slog mod hans knæ hele tiden.
贪心的阿南西跟自己说，
“我把砂锅安放在树顶上，那样所有的智慧就都只属于我了！”
所以，他织出了一条长长的丝线，把砂锅牢牢地拴住，然后把丝线的另一端系在自己的肚子上。
他开始往那棵树上爬，
可是砂锅总是撞到他的腿，爬起来很辛苦。
Hele tiden havde Anansis unge søn stået ved foden af træet og kigget på. Han sagde: “Ville det ikke være lettere at klatre, hvis du bandt krukken på ryggen i stedet?” Anansi prøvede at binde lerkrukken fyldt med visdom på ryggen, og det gik virkelig meget lettere.
阿南西的儿子在树底下看到了一切。
他跟阿南西说，“把砂锅扛在背上不就容易了吗？”
于是阿南西就试着把砂锅扛在背上，果然容易很多。
I løbet af ingen tid nåede han toppen af træet. Men så stoppede han og tænkte: “Det burde være mig, der har al visdom, og her var min søn klogere end mig!” Anansi blev så vred over dette, at han kastede lerkrukken ned fra træet.
阿南西很快就爬到树顶上。
可是他突然想到一个问题：
“拥有所有智慧的人应该是我，可是刚才我儿子居然比我还聪明！”
阿南西气得差点跳起来了，一气之下竟把砂锅扔到树下。
Den blev smadret i mange stykker på jorden. Visdommen var fri, så alle kunne få del af den. Og sådan lærte folk, hvordan de skulle så, hvordan de skulle væve, hvordan de skulle fremstille værktøj af jern og alle de andre ting, folk kan finde ud af.
砂锅一落地就碎成小片。
砂锅碎了，所有的智慧也跑了出来，大家可以自由分享了。
就是这样，世上的人们才学会如何耕田、如何织布，如何打铁做铁器，还有所有现在人会做的一切。
