Andiswa så på, at drengene spillede fodbold. Hun ville ønske, at hun kunne være med på holdet. Hun spurgte træneren, om hun måtte træne sammen med dem.
Træneren satte hænderne i siden. "På denne skole er det kun drenge, der må spille fodbold," sagde han.
Drengene sagde til hende, at hun kunne spille netbold. De sagde, at netbold var for piger, og fodbold var for drenge. Andiswa blev ked af det.
Næste dag var der en stor fodboldkamp på skolen. Træneren var nervøs, fordi hans bedste spiller var syg og ikke kunne spille.
Andiswa løb hen til træneren og bad om at få lov til at spille. Træneren vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han besluttede sig for, at Andiswa kunne være med på holdet.
Kampen var hård. Ingen havde scoret mål ved halvlegen.
I løbet af anden halvleg spillede en af drengene bolden til Andiswa. Hun løb hurtigt mod målet. Hun sparkede hårdt til bolden og scorede et mål.
Publikum blev ellevilde af glæde. Siden den dag havde piger også lov til at spille fodbold på skolen.
This story is brought to you by the Global African Storybook Project, an effort to translate the stories of the African Storybook Project into all the languages of the world.
You can view the original story on the ASP website here