En dag gik Kanin en tur langs floden.
Flodhest var der også. Hun gik en tur og spiste noget dejligt, grønt græs.
Flodhest så ikke, at Kanin var der, og hun trådte uheldigvis på Kanins fod. Kanin råbte ad Flodhest: "Hej, Flodhest! Kan du ikke se, at du træder på min fod?"
Flodhest undskyldte over for Kanin: "Jeg beklager. Jeg så dig ikke. Vær sød at tilgive mig!" Men Kanin ville ikke lytte, og han råbte ad Flodhest: "Du gjorde det med vilje! En dag får du at se! Du vil få din straf!"
Kanin gik ud for at finde Ild og sagde: "Gå hen og brænd Flodhest, når hun kommer op af vandet for at spise græs. Hun trådte på mig!" Ild svarede: "Ingen problemer, Kanin, min ven. Jeg skal gøre det, du beder mig om."
Senere spiste Flodhest græs langt fra floden, da "Svisj!" Ild blev til flammer. Flammerne brændte Flodhests hår.
Flodhest begyndte at græde og løb ned mod vandet. Alt hendes hår har brændt bort af ilden! "Mit hår er væk! Mit smukke hår!"
Kanin var glad for, at Flodhests hår var brændt. Og stadig den dag i dag går Flodhest ikke langt væk fra vandet, fordi hun er bange for ilden.
This story is brought to you by the Global African Storybook Project, an effort to translate the stories of the African Storybook Project into all the languages of the world.
You can view the original story on the ASP website here