Genert, men modig bevægede den lille pige sig nærmere kvinden. “Vi må beholde hende hos os,” besluttede den lille piges folk. “Vi kan holde hende og hendes barn i sikkerhed.”
孩子很快就要降生了。“用力啊！”“快拿毯子来！”“水！”“再用点力！”
Barnet var snart på vej. “Pres!” “Hent tæpper!” “Vand!” “Preeeesss!!!”
当他们看到孩子时，所有人都吓了一跳，“一头驴？”
Men da de så babyen, sprang alle chokerede tilbage. “Et æsel?!”
Alle begyndte at diskutere. “Vi sagde, at vi ville holde mor og barn i sikkerhed, og det vil vi gøre,” sagde nogle. “Men de vil bringe uheld!” sagde andre.
妇女发现自己又孤零零一人了。她不知道该拿这个奇怪的孩子怎么办，她也不知道自己该怎么办。
Og så var kvinden alene igen. Hun spekulerede på, hvad hun skulle gøre med sit underlige barn. Hun spekulerede på, hvad hun skulle gøre med sig selv.
最后，她决定接受这个孩子，做他的妈妈。
Men til sidst måtte hun acceptere, at han var hendes barn, og at hun var hans mor.
Hvis barnet var blevet ved med at være lille, havde alt måske været anderledes. Men æselbarnet voksede og voksede, indtil han ikke længere kunne sidde på sin mors ryg. Og lige meget hvor meget han prøvede, kunne han ikke opføre sig som et menneske. Hans mor var ofte træt og frustreret. Nogle gange fik hun ham til at udføre dyrearbejde.
Forvirring og vrede voksede i Æsel. Han måtte ikke gøre det ene, og han måtte ikke gøre det andet. Han måtte ikke være på den ene måde, og han måtte ikke være på den anden måde. Han blev så vred, at han en dag sparkede sin mor til jorden.
驴孩子羞愧极了，他逃跑了，跑得越远越好。
Æsel skammede sig. Han løb væk så hurtigt, han kunne.
Da han holdt op med at løbe, var det blevet nat, og Æsel var faret vild. “I-ah?” hviskede han ud i mørket. “I-ah?” svarede det tilbage. Han var alene. Han rullede sig sammen til en kugle og faldt i en dyb og urolig søvn.
驴孩子醒了，他发现有个老人低头盯着他。他看着老人的眼睛，感觉到了一丝希望。
Da Æsel vågnede op, stod der en underlig, gammel mand og kiggede ned på ham. Han så ind i den gamle mands øjne og begyndte at føle en gnist af håb.
Æsel boede hos den gamle mand, der lærte ham forskellige ting, der kunne hjælpe ham til at overleve. Æsel lyttede og lærte, og det gjorde den gamle mand også. De hjalp hinanden, og de grinede sammen.
一天早上，老人让驴孩子带他到山顶。
En morgen bad den gamle mand Æsel om at bære ham til toppen af et bjerg.
他们登上山顶，环绕在云雾中，睡着了。驴孩子梦到他的妈妈生病了，正在呼唤他，然后他就醒了……
Højt oppe mellem skyerne faldt de i søvn. Æsel drømte, at hans mor var syg og kaldte på ham. Og da han vågnede op …
……云雾消失了，他的朋友——那个老人——也消失了。
… var skyerne væk, og det var hans ven, den gamle mand, også.
Æsel fandt sin mor i sorg over sit mistede barn. De så længe på hinanden. Og så gav de hinanden et stort knus.
驴孩子和妈妈住在一起，慢慢长大，学会了如何共同生活。渐渐的，其他的家庭也搬到他们附近，住了下来。
Æselbarnet og hans mor er vokset sammen og har fundet mange måder at leve side om side på. Langsomt er andre familier begyndt at bosætte sig omkring dem.
