Noong unang panahon, walang alam ang mga tao. Hindi sila marunong magtanim, humabi at gumawa ng kasangkapan. Lahat ng karunungan ay tinago ng diyos na si Nyame sa isang palayok sa langit.
For længe, længe siden vidste folk ingenting. De vidste ikke, hvordan de skulle så planter, eller hvordan de skulle væve tøj, eller hvordan de skulle fremstille værktøj af jern. Guden Nyame oppe i himlen havde al visdom i verden. Han opbevarede den i en lerkrukke.
Isang araw, naisipan ni Nyame na ibigay ang palayok ng karunungan kay Anansi. Tuwing tumitingin si Anansi sa loob ng palayok, may natututunan siyang bago! Tuwang tuwa si Anansi.
En dag besluttede Nyame, at han ville give krukken med visdom til Anansi. Hver gang Anansi kiggede ned i lerkrukken, lærte han noget nyt. Det var så spændende!
Dahil madamot si Anansi, naisip niya, “Itatago ko ang palayok sa tuktok ng mataas na puno para sa akin lang ang lahat ng kaalaman!” Tinali niya ang palayok sa kanyang tiyan at nagsimulang umakyat sa puno. Pero nahirapan siya dahil tumatama ang palayok sa kanyang tuhod.
Grådige Anansi tænkte: “Jeg gemmer krukken i toppen af et højt træ. Så kan jeg beholde det hele for mig selv!” Han spandt en lang tråd, snoede den rundt om lerkrukken og bandt den om sit liv. Han begyndte at klatre op i træet. Men det var svært at klatre op i træet, når krukken slog mod hans knæ hele tiden.
Nakatingin lang pala sa kanya ang kanyang batang anak sa baba ng puno. “Mas maganda po siguro kung nakatali sa likod ang palayok,” sabi nito. Tinali ni Anansi ang palayok sa kanyang likod at madali nga siyang nakaakyat.
Hele tiden havde Anansis unge søn stået ved foden af træet og kigget på. Han sagde: “Ville det ikke være lettere at klatre, hvis du bandt krukken på ryggen i stedet?” Anansi prøvede at binde lerkrukken fyldt med visdom på ryggen, og det gik virkelig meget lettere.
Nang marating niya ang tuktok ng puno, bigla siyang natigilan. “Alam ko dapat lahat pero bakit mas matalino pa sa akin ang anak ko?” Nagalit si Anansi kaya hinagis niya ang palayok pababa.
I løbet af ingen tid nåede han toppen af træet. Men så stoppede han og tænkte: “Det burde være mig, der har al visdom, og her var min søn klogere end mig!” Anansi blev så vred over dette, at han kastede lerkrukken ned fra træet.
Nabasag ang palayok at kumalat ang mga piraso sa lupa. Kumalat din ang karunungan at nabigyan ang lahat. Ganito nalaman ng tao kung paano magsaka ng bukid, humabi ng tela, gumawa ng kasangkapan at marami pang ibang bagay na alam ng tao ngayon.
Den blev smadret i mange stykker på jorden. Visdommen var fri, så alle kunne få del af den. Og sådan lærte folk, hvordan de skulle så, hvordan de skulle væve, hvordan de skulle fremstille værktøj af jern og alle de andre ting, folk kan finde ud af.
Ghanaian folktale
Wiehan de Jager
Arlene Avila
La Trinidad Mina
filippinsk
Niveau 3
