Nedlagre PDF
Tilbage til fortællingerne

Anansi na hekima Anansi og Visdom

Skrevet af Ghanaian folktale

Illustreret af Wiehan de Jager

Oversat af Mutugi Kamundi

Læst af Lauwo George

Sprog swahili

Niveau Niveau 3

Narrate full story

Reading speed

Autoplay story


Hapo zamani za kale, watu hawakujua chochote. Hawakujua kupanda mimea, hawakujua kushona nguo, wala hawakujua kuunda zana za chuma. Nyame, mungu aliyekuwa mbinguni, ndiye aliyekuwa mwenye hekima zote za dunia. Alihifadhi hekima hiyo kwenye chungu cha udongo.

For længe, længe siden vidste folk ingenting. De vidste ikke, hvordan de skulle så planter, eller hvordan de skulle væve tøj, eller hvordan de skulle fremstille værktøj af jern. Guden Nyame oppe i himlen havde al visdom i verden. Han opbevarede den i en lerkrukke.

Long long ago people didn’t know anything. They didn’t know how to plant crops, or how to weave cloth, or how to make iron tools. The god Nyame up in the sky had all the wisdom of the world. He kept it safe in a clay pot.


Siku moja, Nyame aliamua kumpa Anansi chungu hicho cha hekima. Kila Anansi alipotazama ndani ya chungu cha udongo, alijifunza jambo jipya. Alifurahi sana!

En dag besluttede Nyame, at han ville give krukken med visdom til Anansi. Hver gang Anansi kiggede ned i lerkrukken, lærte han noget nyt. Det var så spændende!

One day, Nyame decided that he would give the pot of wisdom to Anansi. Every time Anansi looked in the clay pot, he learned something new. It was so exciting!


Anansi mlafi alinong’ona moyoni, “Nitakificha chungu hiki juu ya mti mrefu ili nikifaidi mwenyewe.” Akasokota uzi mrefu na kuuzungusha kwenye chungu. Kisha, akajifunga tumboni. Akaanza kupanda kwenye mti. Lakini ilikuwa vigumu kupanda kwenye mti huku chungu kikimgonga magotini kila mara.

Grådige Anansi tænkte: “Jeg gemmer krukken i toppen af et højt træ. Så kan jeg beholde det hele for mig selv!” Han spandt en lang tråd, snoede den rundt om lerkrukken og bandt den om sit liv. Han begyndte at klatre op i træet. Men det var svært at klatre op i træet, når krukken slog mod hans knæ hele tiden.

Greedy Anansi thought, “I’ll keep the pot safe at the top of a tall tree. Then I can have it all to myself!” He spun a long thread, wound it round the clay pot, and tied it to his stomach. He began to climb the tree. But it was hard climbing the tree with the pot bumping him in the knees all the time.


Wakati huo wote, mwanawe alikuwa amesimama chini ya ule mti akimtazama baba yake. Akamwambia, “Baba, si ingekuwa rahisi kupanda endapo ungekifungia chungu mgongoni?” Basi Anansi akajaribu kukifungia chungu kilichojaa hekima mgongoni mwake, na kweli ikawa rahisi zaidi.

Hele tiden havde Anansis unge søn stået ved foden af træet og kigget på. Han sagde: “Ville det ikke være lettere at klatre, hvis du bandt krukken på ryggen i stedet?” Anansi prøvede at binde lerkrukken fyldt med visdom på ryggen, og det gik virkelig meget lettere.

All the time Anansi’s young son had been standing at the bottom of the tree watching. He said, “Wouldn’t it be easier to climb if you tied the pot to your back instead?” Anansi tried tying the clay pot full of wisdom to his back, and it really was a lot easier.


Punde tu alipofika juu ya mti, aliwaza, “Natakiwa kuwa ndiye mwenye hekima zote, lakini hapa mwanangu ndiye mwenye akili kuliko mimi.” Anansi alikasirishwa sana kiasi kwamba alikitupa kile chungu chini ya mti.

I løbet af ingen tid nåede han toppen af træet. Men så stoppede han og tænkte: “Det burde være mig, der har al visdom, og her var min søn klogere end mig!” Anansi blev så vred over dette, at han kastede lerkrukken ned fra træet.

In no time he reached the top of the tree. But then he stopped and thought, “I’m supposed to be the one with all the wisdom, and here my son was cleverer than me!” Anansi was so angry about this that he threw the clay pot down out of the tree.


Chungu kilivunjika vipandevipande pale chini. Hekima zikawa za bure kwa mtu yeyote kujichukulia. Na hivyo ndivyo watu walivyojifunza kulima, kushona nguo, kuunda zana za chuma, na mambo yote mengine ambayo watu wanajua kuyafanya.

Den blev smadret i mange stykker på jorden. Visdommen var fri, så alle kunne få del af den. Og sådan lærte folk, hvordan de skulle så, hvordan de skulle væve, hvordan de skulle fremstille værktøj af jern og alle de andre ting, folk kan finde ud af.

It smashed into pieces on the ground. The wisdom was free for everyone to share. And that is how people learned to farm, to weave cloth, to make iron tools, and all the other things that people know how to do.


Skrevet af: Ghanaian folktale
Illustreret af: Wiehan de Jager
Oversat af: Mutugi Kamundi
Læst af: Lauwo George
Sprog: swahili
Niveau: Niveau 3
Kilde: Anansi and Wisdom fra African Storybook
Creative Commons licens
Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 3.0 International licens.
Valgmuligheder
Tilbage til fortællingerne Nedlagre PDF