Wakhti dheer ka hor, saddex gabdhood ayaa u baxay inay soo guurtan qoryo.
For længe siden gik tre piger ud for at samle brænde.
Waxay ahayd maalin kulul sidaa darteed waxay aaden webiga si ay ugu soo dabaashaan. Way cayaaren waxayna firdhiyeen kuna dabaasheen biyaha.
Det var en varm dag, så de gik ned til floden for at bade. De legede og sprøjtede og svømmede i vandet.
Si kadis ah, waxay xaqiiqsadeen in ay yihiin kuwa daahay. Waxay dib ugu soo dagdageen tuulada.
Pludselig indså de, at det var blevet sent. De skyndte sig tilbage til landsbyen.
Markii ay ku dhawaadeen guriga, Nozibele waxay saartay gaceenteeda qoorta. Waxay soo iloowday silsiladeedii! “Fadlan ila laabta!” ayay kabariday saaxiibaddeeeda. Laakiin saaxiibaddeeda waxa ay dhaheen waa xilli aad u dambe.
Da de næsten var hjemme, rørte Nozibele ved sin hals. Hun havde glemt sin halskæde! “Vær søde at gå med mig tilbage!” bad hun sine venner. Men hendes venner sagde, at det var for sent.
Sidaas darteed Nozibele ayaa kaligeed dib ku laabatay webiga. Way heshay silsiladeedi waxayna usoo dhaqsatay guriga. Laakiin waxay ku luntay mugdiga.
Så Nozibele gik tilbage til floden alene. Hun fandt sin halskæde og skyndte sig hjem. Men hun for vild i mørket.
Meel fog waxay ka aragtay iftiin ka imaanayo aqal. Waxay u dhakhsatay dhinaciisa waxayna garaacday albaabka.
I det fjerne så hun lys komme fra en hytte. Hun skyndte sig hen til den og bankede på døren.
La yaabkeda, ey aya ka furay albaabka oo ku yidhi, “Maxaad doonaysaa?” “Waan lumay waxaana u baahanahay meel aan seexdo,” ayay Nozibele tidhi. “Soogal, ama waan ku qaniini doonaa!” ayuu yidhi eygi. Sidaas darteed Nozibele way gashay gudaha.
Hun blev overrasket, da en hund åbnede døren og sagde: “Hvad vil du?” “Jeg er faret vild, og jeg har brug for et sted at sove,” sagde Nozibele. “Kom ind, eller jeg bider dig!” sagde hunden. Så Nozibele gik ind.
Kadib eeygii wuxuu ku yidhi, “Cunto ii kari!” “Laakiin waligay marna wax uma karrinin eey,” ayay ku jawaabtay. “Kari, ama waan ku qaniini doonaa!” ayuu egya yidhi. Sidaas darteed Nozibele waxeey xoogaa cunto ah u karisay eeygii.
Så sagde hunden: “Lav mad til mig!” “Men jeg har aldrig lavet mad til en hund før,” svarede hun. “Lav mad, eller jeg bider dig!” sagde hunden. Så Nozibele lavede noget mad til hunden.
Kadib eeygii wuxuu yidhi, “Sariirta ii hagaaji!” Nozibele ayaa ku jawaabtay, “Waligay marna sariir uma hagaajinin eey.” “Sariirta hagaaji, ama waan ku qaniini doonaa!” ayuu eygi yidhi. Sidaas darteed Nozibele way hagaajisay sariirti.
Så sagde hunden: “Red op til mig!” Nozibele svarede: “Jeg har aldrig redt op til en hund før.” “Red op, eller jeg bider dig!” sagde hunden. Så Nozibele redte op.
Maalin kasta waxay ku qasbanayd in ay wax kariso, nadiifiso oo u dhaqdo eeyga. Dabadeedna, maalin aya eeygii yidhi, “Nozibele, maanta waa in aan booqdaa saaxiibo, nadiifi guriga, cuntada kari, oo dhaq alaabta kahor intaanan soo laaban.”
Hver dag måtte hun lave mad og feje og vaske for hunden. Så sagde hunden en dag: “Nozibele, i dag skal jeg besøge nogle venner. Fej i huset, lav mad og vask mine ting, før jeg kommer tilbage.”
Dhakhsaba sidaas tuu eeyga u tagay, Nozibele ayaa madaxa ka soosiibtay saddex timood. Waxay hal tin dhigtay sariirta hoosteeda, mid kalane albaabka gadaashiisa, midna gudaha xerada. Kadibna waxay u carartay guriga sida ugu dhakhsaha badan oo ay awooday.
Så snart hunden var gået, tog Nozibele tre hårstrå fra sit hoved. Hun lagde et hårstrå under sengen, et bag døren og et i gården. Så løb hun hjem så hurtigt, hun kunne.
Da hunden kom tilbage, ledte han efter Nozibele. “Nozibele, hvor er du?” råbte han. “Jeg er her, under sengen,” sagde det første hårstrå. “Jeg er her, bag døren,” sagde det andet hårstrå. “Jeg er her, i gården,” sagde det tredje hårstrå.
Dabadeed eeygii waxuu ogaaday in Nozibele ay sirtay. Sidaas darteed eeygii wuu orday oo ku orday wadadi illaa iyo tuulada. Laakiin walaalaha Nozibele ayaa halkaas ku sugayay iyagoo ulo waaweyn. Eeygii wuu jeestay oo wuu cararay, waligiisna dib looma arag.
Da vidste hunden, at Nozibele havde snydt ham. Så han løb, og han løb hele vejen til landsbyen. Men Nozibeles brødre ventede ham med store kæppe. Hunden vendte omkring og løb væk og er ikke blevet set siden da.
