Høne og Tusenbein var venner. Men de likte alltid å konkurrere. En dag spilte de fotball for å se hvem som var den beste spilleren.
Kylling og Tusindben var venner. Men de konkurrerede altid med hinanden. En dag besluttede de sig for at spille fodbold for at se, hvem der var den bedste spiller.
De dro til fotballbanen og startet kampen. Høne var rask, men Tusenbein var raskere. Høne sparket langt, men Tusenbein sparket lengre. Høne ble surere og surere.
De gik hen til fodboldbanen og begyndte deres spil. Kylling var hurtig, men Tusindben var hurtigere. Kylling sparkede langt, men Tusindben sparkede længere. Kylling begyndte at blive sur.
De bestemte seg for å ha en straffekonkurranse. Først var Tusenbein keeper. Høne skåret bare ett mål. Så var det Hønes tur til å forsvare målet.
De besluttede sig for en straffesparkskonkurrence. Først skulle Tusindben være målmand. Kylling scorede kun et enkelt mål. Så var det kyllingens tur til at forsvare målet.
Tusenbein sparket ballen og skåret. Tusenbein driblet ballen og skåret. Tusenbein headet ballen og skåret. Fem mål skåret Tusenbein.
Tusindben sparkede til bolden og scorede. Tusindben fintede bolden og scorede. Tusindben nikkede til bolden og scorede. Tusindben scorede fem mål.
Høne ble sint fordi hun tapte. Hun var en veldig dårlig taper. Tusenbein begynte å le av vennen som lagde så mye oppstyr.
Kylling var rasende over, at hun tabte. Hun var en meget dårlig taber. Tusindben begyndte at grine, fordi hans ven brokkede sig så meget.
Høne var så sint at hun åpnet nebbet og slukte Tusenbein.
Kylling var så vred, at hun åbnede sit næb på vid gab og slugte tusindbenet.
Da Høne gikk hjemover, møtte hun Mor Tusenbein. «Har du sett barnet mitt?» spurte Mor Tusenbein. Høne sa ikke noe. Mor Tusenbein ble urolig.
Da Kylling gik hjem, mødte hun Mor Tusindben. Mor Tusindben spurgte: “Har du set mit barn?” Kylling sagde ikke noget. Mor Tusindben var bekymret.
Så hørte Mor Tusenbein en svak stemme: «Mamma, hjelp meg!» Mor Tusenbein så seg rundt og lyttet spent. Lyden kom fra inni høna.
Så hørte Mor Tusindben en lille stemme: “Hjælp mig, mor!” råbte stemmen. Mor Tusindben så sig omkring og lyttede opmærksomt. Stemmen kom inde fra kyllingens mave.
Mor Tusenbein ropte: «Bruk det trikset du kan, barnet mitt!» Tusenbein kan lage en dårlig lukt og en sånn fæl smak. Høne kjente at hun ble dårlig.
Mor Tusindben råbte: “Brug dine specielle evner, mit barn!” Tusindben kan lave en grim lugt og en forfærdelig smag. Kylling begyndte at få det dårligt.
Høne kastet opp. Og svelget og spyttet. Så nøs og hostet hun. Og kastet opp. Tusenbeinet var ufyselig.
Kylling bøvsede. Så svælgede og spyttede hun. Så nøs og hostede hun. Og hostede. Tusindbenet var ulækkert!
Høne hostet til hun kastet opp tusenbeinet som var i magen. Mor Tusenbein og barnet hennes klatret opp i et tre for å gjemme seg.
Kylling hostede, indtil hun hostede tusindbenet op af sin mave. Mor Tusindben og hendes barn kravlede op i et træ for at gemme sig.
Siden den gang har høner og tusenbein vært fiender.
Siden da har kyllinger og tusindben været fjender.
